Hjemme hos Magnus Sonne
Magnus og hans familie i Nexø har fået skræddersyet et unikt snedkerkøkken. Magnus Sonne, der er født og opvokset i Nexø på Bornholm, er vendt tilbage til sin hjemby efter flere år i København. Snedkerkøkkenet opfylder på mange måder de professionelle standarder, som normalt kun ses i restaurationskøkkener. Vi har lagt stor vægt på hver eneste detalje og overflade, med fokus på både funktionalitet og æstetik. Køkkenet er fremstillet af massivt egetræ, linoleum og jura grå marmor, hvilket skaber en eksklusiv atmosfære i rummet. Skabene i det smukke mørkegrå linoleum rummer hvidevarer og maskiner som køleskab, kombi-/dampovn, blastchiller, vakuumskuffe og en imponerende 90 cm bred ovn, alle fra det anerkendte italienske mærke ILVE.